logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Taarbækdalsvej 1B, 1. th., 2930 Klampenborg
TAARBÆK - ISTANDSAT LEJLIGHED MED 2 ALTANER OG UDSIGT TIL BÅDE ØRESUND OG DYREHAVEN

Lige overfor Taarbæk Havn og få minutters gang fra den røde låge til Dyrehaven udbydes nu en veldisponeret, totalt istandsat to-værelses ejerlejlighed i den velordnede ejendom Taarbæk Have, også kendt som Det gamle Badehotel.

Lejligheden, der er beliggende på 1. sal er gennemgående, således både med østvendte vinduer og altan med morgensol og udsigt over ejendommens velpassede haveanlæg til Øresund og Taarbæk Havn og med vestvendte vinduer i køkken og soveværelse, hvorfra der ligeledes er udgang til stor altan med aftensol og kig til trækronerne i Dyrehaven.

Pæn opgang med dørtelefon byder velkommen til lejligheden, der indeholder 63 m² veldisponeret lys bolig. Rummeligt entré areal, kombineret opholds- og spisestue med udgang til altan med udsigt til Øresund, moderne nyere veludstyret køkken, stort soveværelse med indbyggede skabe, hjemmearbejdsplads og udgang til den store  vestvendte altan med el-betjent markise, der hygger, giver skygge og forlænger udesæsonen.

På den ene altan er der sol fra morgenstunden til midt på dagen og fra den anden altan er der sol fra midt på dagen til sent ud på aftenen i sommerhalvåret, og der er en fantastisk udsigt året rundt til trætoppene i Dyrehaven.

Rummeligt badeværelse med gulvvarme, stor bruseniche og Miele vaskesøjle.

Lejligheden er smagfuldt istandsat bl.a. med nye gulve, nyere køkken, skabe m.v.

Der er brugsret til rummeligt privat kælderrum samt ejendommens to store tagterrasser med panoramaudsigt over Øresund, velpasset haveanlæg samt fælles vaskeri.