logo
image 01
image 02
image 03
Taarbæk Strandvej 65C, 2. th., 2930 Klampenborg
TAARBÆK - SUNDUDSIGT - 2 ALTANER - ELEVATOR - PARKERING

I den eftertragtede ejendom "Nordre Klampenborg", smukt beliggende tilbagetrukket fra Taarbæk Strandvej over for den idylliske Rosenhaven - udbydes nu denne helt enestående, totalrenoverede liebhaverlejlighed på 2. sal med en pragtfuld panoramaudsigt over Øresund og hele kystlinjen.

Lejligheden rummer 120 m² elegant og lys bolig, der inden for de seneste år er gennemgribende istandsat med eksklusive materialer og en stilren, tidssvarende æstetik. Overalt er der lagt smukke egetræsparketgulve, og de nøje udvalgte løsninger fra Boform binder indretningen harmonisk sammen.

Boligen byder på et stort og indbydende køkken-alrum med Boform-elementer - et naturligt samlingspunkt med fantastisk udsigt til Øresund og udgang til den østvendte altan, hvor morgensolen og havudsigten kan nydes i fulde drag.

Den gennemgående opholdsstue/alrum har ligeledes udgang til en vestvendt altan med smuk udsigt til Cottageparken og de ikoniske villaer på Taarbækdalsvej - et oplagt sted at nyde aftensolen i fredfyldte omgivelser.

Lejligheden rummer desuden stort soveværelse med direkte adgang til et luksuriøst badeværelse med håndlavede terrazzo-gulve og Boform-elementer - samt udgang til altanen mod Øresund. Hertil et ekstra soveværelse mod vest samt et praktisk kammer med indbyggede skabe.
Den præsentable forstue byder velkommen med indbyggede skabe og adgang til gæstebadeværelse med brus.

Ejendommen er veldrevet og tilbyder elevator, porttelefon, nyanlagt parkeringsanlæg mod Øresund samt brugsret til kælder og fælles have.

En bolig for den kræsne køber, der søger det bedste af Taarbæk - med ro, udsigt, stil og kvalitet i særklasse.

Økonomi
Pris
15.000.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
6.401 kr.