






TAARBÆK - CHARMERENDE TAARBÆKVILLA MED SYDVENDT HAVE OG TERRASSE MED KIG TIL ØRESUND
Mere idyllisk og autentisk Taarbæk-stemning er vanskelig at finde. Her venter en charmerende villa fra 1898 med hvide isolerede facader, klassiske detaljer og en skøn sydvendt have på 449 m².
Ejendommen ligger fredeligt på en lille stikvej fra Strandvejen – ideelt placeret mellem Øresund og Dyrehaven og få minutter fra Taarbæk Havn, stranden, skolen og det hyggelige landsbymiljø. Via stikvejen til skovstien kan børn trygt gå eller cykle til skole og børnehave, og fra haven er der egen låge direkte til skovstien.
Den frodige og veletablerede have byder på gammel beplantning, æbletræer, flere solrige terrasser og hyggelige opholdssteder. Ved ankomsten mødes man af en charmerende gårdhave med smukt anlagte brosten. Her er desuden parkering til op til tre biler samt el-ladestander.
Villaen rummer ca. 140 m² bolig i to plan samt et isoleret anneks på ca. 6 m², velegnet som hobbyrum, hjemmekontor eller til gæster.
Stueplan indeholder entré med indbyggede garderobeskabe, gæstetoilet, badeværelse, to soveværelser samt en lys opholdsstue i åben forbindelse med moderne køkken og hyggelig udestue. Herfra er der udgang til en delvist overdækket terrasse og den skønne have.
Førstesalen er indrettet som et stort stemningsfuldt alrum/soveværelse med fritliggende bjælker, eget badeværelse og udgang til en stor solrig terrasse med kig over Dyrehavens trækroner, de omkringliggende Taarbæk-villaer og videre mod Øresund.
En sjælden mulighed for at erhverve en autentisk Taarbæk-villa med sydvendt have, flere terrasser, kig til Øresund og direkte adgang til naturen.
