logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Strandvejen 417E, 3. 2., 2930 Klampenborg
KLAMPENBORG - STUDIO LEJLIGHED BELLEVUEBUGT

Nu udbydes en af Strandvejens bedst beliggende 1-værelses ejerlejligheder i den eftertragtede fredede ejendom Bellevuebugt tegnet af arkitekt Arne Jacobsen og opført i 1959.

Lejligheden er beliggende på 3. sal og indeholder 26 m² lys bolig med vestvendt altan.

Entré, alrum med indbyggede skabe, tekøkken og udgang til altan mod vest med kig til trækronerne i Dyrehaven.

Desuden klassisk hvidt flisebadeværelse med kar.

Umiddelbart overfor ejendommen ligger Bellevue Strandpark med gode muligheder for vandsportsaktiviteter og havbad året rundt.

Dyrehaven, Taarbæk- og Skovshoved Havn samt Klampenborg Station ligger i behagelig gåafstand fra ejendommen.

Fra Klampenborg Station er der hele dagen talrige afgange både med S-tog og regionalt og til København - og lufthavnen.

Der disponeres over et ca. 6 m² kælderrum til opmagasinering samt adgang til vaske/tørrerum og cykelkælder.

Ejendommen Bellevuebugt er en velpasset fredet ejendom. Lejligheden er fritaget for grundskyld. Bemærk de lave ejerudgifter.