logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Strandhøjsvej 2A, 2920 Charlottenlund
CHARLOTTENLUND - FUNKISVILLA I SÆRKLASSE
Helt enestående bevaringsværdig, ikonisk funktionalistisk villa i et plan i sjælden høj kvalitet.
Villaen er tegnet af arkitekt Jørn Bertel-Hansen i 1960, og er fredeligt og suverænt beliggende på en 1.181 m² ugenert grund i eftertragtet kvarter på hjørnet af Strandhøjsvej og Øresundshøj på lukket villavej med stisystem til Skovshoved Skole og få minutters gang til Øresund.
Boligen er af nuværende ejere gennemgribende renoveret indenfor de seneste år med respekt for husets oprindelige karakter, og indeholder 272 m² unik bolig i et plan samt 103 m² kælder.
Nydelig ankomstplads med 18 m² el-betjent garage byder velkommen til boligen, som bl.a. indeholder møblerbar hall med indbyggede skabe fra "Handcrafted", gæstetoilet og nedgang til kælderen.
Imponerende stor kombineret opholds- og spisestue med 3,2 meter til loftet med pejseindsats, store vinduespartier mod huset solrige atriumgård og i forlængelse til stilfuldt køkken-alrum med inventar fra "Københavns Møbelsnedkeri".
I forskudt niveau; fordelingsgang med 4 gode børneværelser samt masterafdeling med stort soveværelse med udgang til haven og direkte adgang til stort moderne badeværelse. Endvidere separat toilet. 
Kælderen indeholder et stort alrum samt flere disponible rum.
Ejendommen fremstår med kobberinddækninger, smukke teaktræs vinduer og et utal af snedkerhåndlavede detaljer fra "Københavns Møbelsnedkeri".
Grunden på 1.181 m² er smukt anlagt med stauder, efeu og fyrretræer i forhaven. Hyggelig solrig gårdhave med åben pejs, udebruser samt stor græsplæne til leg og boldspil. Desuden redskabsskur.
Ejendommen er bevaringsværdig i kategori 4, jf. Kulturstyrelsens register.