logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Skovvej 6, 1. tv., 2930 Klampenborg
Sjældent udbudt 148 m² herskabslejlighed i Det gamle badehotel

Nu er der chancen for at erhverve en af de allerstørste lejligheder I den velordnede ejerforening "Taarbæk Have", kendt som "Det gamle badehotel", lige overfor Taarbæk Havn, få minutters gang fra badebroen og til den røde låge til Dyrehaven.

Indgangen til denne liebhaver er via den oprindelige herskabelige foyer og hovedtrappe til det gamle badehotel. En særdeles præsentabel velkomst til denne højloftede store lejlighed, der indeholder hele 148 m² bolig og med 2 altaner.

Lejligheden, der er beliggende på 1. sal, er gennemgående, således både vinduer og altan med udsigt til Øresund mod syd og ligeså med vinduer og altan med udsigt over ejendommens velpassede haveanlæg til Øresund og Taarbæk Havn mod nord.

Den oprindelige hotelfordelingsgangs fungerer som en rummelig forstue og giver adgang til 2 flotte store stuer en-suite med udgang til sydvendt altan, stort dejligt soveværelse med udgang til nord/vest vendt altan, endnu et værelse samt skabsrum, stort spisekøkken og rummeligt brusebadeværelse.

Lejligheden er lys og højloftet og fremstår med mange originale detaljer.

Ejendommen har et fælles velpasset haveanlæg samt 2 store fælles tagterrasser med måske Øresundskystens bedste udsigt, fælles vaskeri, cykelrum m.v.. Der er porttelefon ved opgangen og der er brugsret til et privat kælderrum.