logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Skodsborg Strandvej 107, 2942 Skodsborg
SKODSBORG STRANDVEJ - 403 ETAGEMETER MED UDSIGT TIL ØRESUND OG ADGANG TIL STRANDGRUND
Med suveræn beliggenhed på vestsiden af Skodsborg Strandvej, øverst på bakkedraget, højt over og tilbagetrukket fra Strandvejen, udbydes nu stilren "Strandvejsvilla anno 2021" designet af Arkco og indeholder bl.a. hele 6 badeværelser.

Villaen er bygget med det primære fokus på at maksimere udsigten over Øresund mod Sverige og syd over Strandmøllebugten helt til Øresundsbroen. Til ejendommen hører medejerskab af en stor privat strandgrund med dejlig sandstrand beliggende overfor ejendommen. (Skodsborg Strandvej 116)

Man ankommer via en privat stikvej fra Skodsborg Strandvej, hvor en sort smedejernslåge åbner til den 1.210 m² store og smukt anlagte grund med græsplæne og en stor terrasse med betagende udsigt over Øresund.

Villaen er opført af materialer i sjælden høj kvalitet, herunder facader i Ytong Energi+, naturskiffer på taget, 3-lags vinduer med solskærm og lydisolerede døre. Ejendommen er fordelt på tre plan, herunder 264 m² bolig på stueplan og 1. sal samt en højloftet underetage på 139 m². Der er installeret gulvvarme i hele huset, hvor stueplan og 1. sal er belagt med sildebensparketgulv, og underetagen med slidstærkt epoxy gulv. Alle etager har ventilationsanlæg med kølefunktion og integreret alarmsystem.

Stueplan byder på entré med garderobe og gæstetoilet, en gæsteafdeling med udsigt til haven og Øresund samt et stort badeværelse. Den store opholdsstue har udgang til en rummelig terrasse, der ligger ud til haven med fantastisk udsigt over Øresund.

Køkkenet fra Designa er udstyret med marmor bordplade, Siemens induktionskogeplade med integreret emhætte, Quooker med kogende, filtreret og brusende vand samt et omfattende udvalg af Siemens-hvidevarer, herunder to integrerede ovne - en med dampfunktion og en med mikroovnsfunktion.

Den imponerende lyse spisestue har en loftshøjde svarende til to etager med store vinduer på begge niveauer med udsigt til både Øresund og skoven i baghaven.

På 1. sal findes 4 soveværelser, hvoraf 3 er indrettet som suiter, samt et mindre, men funktionelt værelse. Suiterne har egne badeværelser og udgang til stor terrasse med enestående udsigt over Øresund. To af suiternes værelser har desuden eget walk-in closet.

Underetagen indeholder fem gode disponible rum, et praktisk bryggers samt et stort, stilrent badeværelse.

En moderne liebhaverejendom i kompromisløs kvalitet med sjældent mange gennemtænkte og eksklusive detaljer.