logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Margrethevej 19, 2840 Holte
HOLTE - KLASSISK FAMILIEVILLA PÅ LUKKET VILLAVEJ

Klassiske gedigen familievilla opført i 1919 med smukke facader i røde sten, hvide sprossede vinduer og tag belagt med røde vingetegl fra 2009 - et ægte dansk murermesterhus med sjæl og substans. Villaen er løbende vedligeholdt og tilbygget i 2009, og fremstår i dag som en harmonisk og veldisponeret bolig, hvor funktionalitet og karakter går hånd i hånd.

Boligen rummer 199 m² fordelt på to etager samt en kælder på 34 m², og ligger på en dejlig, solrig, ugeneret grund på 1.125 m². I stueplan bydes man velkommen i en hall med garderobeskab og smuk trappe til første sal. Den store, lyse dagligstue imponerer med høje paneler, indbyggede reol og et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier og udgang mod haven og terrassen. I direkte forbindelse stort dejligt spisekøkken/alrum - hjemmets naturlige samlingspunkt - med plads til både madlavning og hyggelige måltider. Et mindre kontor og en praktisk indgang fra husets bagside fuldender stueplanet.

På første sal findes hele fire soveværelser - et stort forældresoveværelse med fransk altan mod syd og udsigt over haven og kvarteret, samt tre gode børneværelser og et lyst brusebadeværelse.

Kælderen er tør og indeholder disponible rum, der alene anvendes til vaskerum, opbevaringsplads og et charmerende vinrum.

Den store, solrige have er anlagt med smuk, gammel beplantning, køkkenhave og 2 hyggelige terrasser med sol det meste af dagen og aftenen.  Endvidere carport.

Villaen har været i samme ejerskab i 25 år og er løbende passet og plejet med respekt for husets oprindelige arkitektur og håndværksmæssige detaljer. En helstøbt familievilla i klassisk stil - på en stille, lukket vej midt i Holtes attraktive villakvarter nær Holte Skole, i gåafstand til Holte Station, Holte Midtpunkt og Rude Skov.