logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Bjerrelide 2, 2920 Charlottenlund
CHARLOTTENLUND - 256 GENNEMRENOVEREDE ETAGEMETER
Nu udbydes en af de moderne kædevillaer i Bjerrelide med eftertragtet beliggenhed på lukket børnevenlig villavej i gåafstand til Skovgårdsskolen, Sct. Joseph Søstrenes Skole, Dyrehaven & Øresund.
Boligen er opført i 1968 og er tegnet af arkitekterne Paul Ammentorp og Peter Haubroe og byder på i alt 256 etagemeter, hvoraf de 160 m² er i stueplan og 96 m² i underetagen med egen udgang til haven.
Boligen har af de nuværende ejere gennemgået en omfattende renovering og smagfuld istandsættelse og fremstår i dag som en tidssvarende funktionel og smagfuld istandsat bolig i høj kvalitet.
Entre, gæstetoilet med berøringsfri Vola amatur, stor møblerbar hall med spindeltrappe til underetagen, stor og lys opholdsstue med udgang terrasse og haven, eksklusivt køkken-alrum fra køkkensnedkeren med bl.a. kogeø i Carrera marmor, Quooker samt hvidevarer fra Gaggenau.
Husets stueetage byder desuden på 2 værelsesfløje, heraf forældreafdeling med soveværelse og direkte adgang til nyere lækkert badeværelse. Den anden værelsesfløj byder på to gode børneværelser.
Underetagen indeholder bl.a. 2 højloftede alrum, begge med udgang til endnu en terrasse, stort og smagfuldt istandsat badeværelse samt stort disponibelt rum med vaskefaciliteter mv.
Grunden på 697 m² er anlagt i forskudte niveauer med flere gode terrasser, græsplæne og nydelig beplantning.
Desuden 18 m² garage. En suveræn villa, der er opført og moderniseret i ypperlig kvalitet med mange fine detaljer, kendetegnet ved store højloftede rum med et pragtfuldt lysindfald fra de store vinduer.