logo
image 01
image 02
image 03
Aggershvile Alle 14, 2942 Skodsborg
AGGERSHVILEKVARTERET - STRANDRET - SMUKT RENOVERET VILLA I HISTORISKE OMGIVELSER

I det historiske og særdeles eftertragtede Aggershvilekvarter udbydes nu denne charmerende og velholdte villa, smukt beliggende på Aggershvile Allé - på solsiden af vejen og i kort gåafstand til Strandvejen. Ejendommen har adgang til fælles strand med badebro, hvor Øresund kan nydes året rundt, og beliggenheden forener på fornem vis kystliv, natur og klassisk villakvarter.

Villaen er oprindeligt opført i 1927 og fremstår med elegante palævinduer, nyere rødt vingetegl og pudsede facader. I 2022 er boligen udvidet med en særdeles vellykket tilbygning, der harmonerer smukt med husets oprindelige arkitektur og tilfører boligen både ekstra plads og moderne komfort.

Ejendommen er beliggende på en stor og solrig grund på hele 1.760 m² med smuk, gammel beplantning, frugttræer og en sjælden grad af privatliv. Den rummelige grund giver desuden mulighed for yderligere udvidelse af boligarealet for den, der ønsker at udvikle ejendommen yderligere.

Ankomsten sker via en hyggelig indkørsel fra alléen, hvor en nyopført dobbelt åben carport med el-ladestander byder velkommen. Hertil kommer et charmerende, ældre drivhus samt et selvstændigt anneks på 22 m², ideelt til gæsteovernatning, hjemmekontor eller hobbyrum.

Boligen rummer i alt 160 etagemeter, heraf 46 m² høj kælder. Stueetagen byder på en indbydende entré, en dejlig opholdsstue med ny Lacuna-foldedør, der åbner direkte ud til den store, velanlagte træterrasse med spabad, udendørs brusebad og videre til haven. Derudover findes et kontor eller værelse, et stort soveværelse, et nydeligt gæstetoilet samt et nyere, moderne køkken med vinkøleskab, Quooker og egen udgang til haven.

På førstesalen findes et stort, stemningsfuldt værelse med fritliggende spær, der skaber en helt særlig atmosfære og mange anvendelsesmuligheder.

Kælderen fremstår i høj standard og indeholder blandt andet et meget rummeligt badeværelse udført i travertin med fritstående badekar, bryggers, garderoberum samt vaskerum.

Hele huset fremstår indflytningsklart med gulvvarme i både stueplan, 1. sal og kælder, som opvarmes via energieffektiv varmepumpe. En sjældent udbudt ejendom med en enestående beliggenhed i naturskønne omgivelser mellem Øresund og Dyrehaven, hvor klassisk elegance og moderne komfort går op i en højere enhed.

Økonomi
Pris
12.500.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
7.548 kr.