Valeursvej 11, 2900 Hellerup

Markant herskabelig funkisinspireret villa, tegnet af arkitekt Georg Ponsaing i 1934, beliggende på 1.185 m² sydvendt velanlagt grund på eksklusiv allé i eftertragtet kvarter i Hellerup.

Villaen indeholder 244 m² smagfuld nyistandsat bolig i 2 fulde etager + 134 m² højloftet kælder samt selvstændig gæstebolig på 24 m².

Fornemt indgangsparti byder velkommen til ejendommens smukke, møblérbare hall med nyt gæstetoilet og trappe til 1.salen. Opholdsstue med indbyggede reoler og pejs, herreværelse med udgang til ejendommens store velpassede have og sydvendte terrasse, elegant spisestue med indbygget vitrineskab og nyetableret dobbeltdør udgang til terrassen og haven, stort snedker håndlavet køkken-alrum fra KOCH Snedkeri.

1. salen, stort master bedroom med indbyggede skabe og udgang til altan, mellemgang, 3 gode børneværelser med udgang til altan fra 2 af værelserne samt 2 helt nye badeværelser.

Kælderen er højloftet og indeholder bl.a. badeværelse, stort alrum, vinkælder, vaskekælder samt flere gode disponible rum.

Den selvstændige bygning på 24 m² byder på et stort alrum med loft til kip og udgang til en selvstændig terrasse samt nyt smagfuldt badeværelse.

Haven på 1.185 m² er ugenert og velplejet med gammel beplatning, flere gode terrasser og lækroge og er afskærmet af nydelig havemur ud mod Valeursvej.

Ejendommen er særdeles velholdt og over de seneste 6 måneder gennemgribende renoveret og opdateret til nutidig boligstandard med et væld af fine detaljer i høj kvalitet, herunder nyetablerede bad og toiletter, nyrestaureret stuk, renoverede parketgulve, radiatorskjulere, indbyggede reoler og fløjdøre ud til terassen mv.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 182286
  • Kontantpris 21.500.000
  • Udbetaling 1.075.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 13.067
  • Boligareal 244
  • Grundareal 1.185
  • Værelser 8
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1934
  • Type Villa
  • Energimærke F

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook