Vandkunsten 11, 1467 København K

KØBENHAVN K – FREDET BYHUS MED TAGTERRASSE

Historisk fredet byhus opført i begyndelsen af 17-hundredetallet i 3 fulde etager plus udnyttet tagetage med pudset rødbrun facade og manzardtag med røde tegl og kviste med franske altaner, beliggende ved Vandkunsten nær Gammel Strand,  Slotsholmen og de karakteristiske smalle stræder med masser af restauranter, cafeer og butikker. Ejendommen er restaureret i 1976 og restaureringen er præmieret af Københavns Kommune.

Forhuset udgør en integreret del i bebyggelsen langs pladsens sydlige side. Udover forhuset omfatter ejendommen mod gården et sidehus med lille gårdhus.

Ejendommen indeholder 191 m² bolig i 4 plan samt 16 m² kælder.

I stueplan, entré og mellemgang hvorfra der er udgang til gård, 2 stuer, thekøkken og toilet, trappe til 1. sal, der indeholder repos, stor stue med brændeovn og endnu et thekøkken.

På 2. sal, repos og gang med indbyggede skabe, 2 værelser og velfungerende badeværelse med badekar, bruseniche og toilet, smuk trappe til tagetagen med en stor smuk opholdsstue med loft til kip og  2 store vestvendte franske altaner og åben forbindelse til køkken med udgang til ejendommens private tagterrasse.

Fra alle etager er der en pittoresk udsigt til Vandkunsten og det hyggelige liv på pladsen og der er et smukt lysindfald fra vest gennem de 3 fag vinduer mod pladsen fra henholdsvis 1.- og 2. sal samt fra de store franske altandøre i tagetagen. Ejendommen er særdeles charmerende med et væld af detaljer. En ejendom med mange muligheder, enten som bolig for en familie eller for flere generationer el. lign.

LIDT OM BYGNINGSHISTORIEN

Navnet Vandkunsten stammer fra middelalderen, og på stedet lå allerede i 1300-tallet en vandmølle, der fra dammen – som i dag udgøres af selve pladsen – førte vandet via trædræn til Slotsholmen. I 1539 blev der på stedet anlagt et pumpeværk (en vandkunst), der blev Københavns første vandværk, men ved en af Københavns Slots utalllige ændringer blev vandet så forurenet, at vandværket måtte nedlægges. Pladsen blev på foranledning af Christian V brolagt og fra 1684 fungerede pladsen som fisketorv og siden som loppetorv. I dag udgør Vandkunsten en af byens oaser med cafe- og restaurationsliv. Gaden undgik begge bybrande i henholdsvis 1728 og 1795.

Kilde: Slots og Kulturstyrelsen, Fredningsværdier 11.10.2016

    

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 181218
  • Kontantpris 11.800.000
  • Udbetaling 11.800.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 3.235
  • Boligareal 191
  • Grundareal 56
  • Værelser 5
  • Antal plan 5
  • Byggeår 1700
  • Type Villa,
    Rækkehus
  • Energimærke

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook