Bakkediget 4, 2970 Hørsholm

HØSTERKØB

Enestående liebhavervilla opført i 2007 af arkitekt Preben Munch Andersen pragtfuldt beliggende i naturskønne omgivelser i idylliske Høsterkøb nær Høsterkøb Skole og Rude Skov.

Den smukke naturgrund på 3.540 m2 er anlagt med smuk gl. beplantning, flere gode terrasser samt boulebane. Her hersker en helt særlig stemning af hygge, ro og idyl, samtidig med at man kun er 30 minutter væk fra Københavns Centrum.

Præsentabel ankomstplads med dobbelt carport byder velkommen til ejendommen der indeholder 301 m2 indflytningsklar bolig i to plan, heraf 73 m2 i underetagen + 40 m2 kælder.

Indgang via underetagen der indeholder stor hall med trappeløb til stueetagen, gæstetoilet, stort værelse (velegnet til teenager) med direkte udgang til haven, vaskerum samt fyrrum. 

I stueplan, imponerende opholdsstue med bl.a. pejs og direkte udgang til flere terrasser fra 5 dobbelte fløjdøre, hvorfra der er smuk udsigt over de grønne arealer. Fra stuen er der adgang til stort veludstyret spisekøkken i unikt design fra Funktions Køkkener. Køkkenet indeholder stor spiseplads, smuk pejs samt direkte udgang til vestvendt terrasse. Endvidere adgang til separat spisestue.

I stueplan desuden stor masterafdeling med walk-in garderobe, fransk altan, dobbelte fløjdøre til henholdsvis vestvendt balkon og den sydvendte terrasse, samt trappe ned til eget badeværelse med fritstående badekar samt bruseniche. Fra masterbadeværelset er der yderligere udgang til hyggelig sydvendt gård⁄terrasse.

Børneafdeling med to gode værelser, gang med indbyggede skabe, badeværelse samt egen indgang.

Boligen er udstyret med flotte gulve af Douglas planker og italiensk naturstens marmor med gulvvarme i hele huset. Alt fremtræder i særdeles god og indflytningsklar stand med et væld af fine detaljer.

Der er installeret Genvex og naturgas.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 184132
  • Kontantpris 13.995.000
  • Udbetaling 13.995.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 9.763
  • Boligareal 301
  • Grundareal 3.540
  • Værelser 6
  • Antal plan 2
  • Byggeår 1967
  • Type Villa
  • Energimærke

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook