Holmevej 3, Holmslund, 8305 Samsø

SAMSØ – LANDLIG OASE – VELEGNET TIL FLERE FORMÅL

Den charmerende og smagfuldt nænsomt istandsatte 3 længede landejendom “Holmslund” udbydes nu til salg. Den tidligere landbrugsejendom, der har været i flere generationers eje, er pragtfuld beliggende med et jordtillæg på i alt 93.432 m² (knap 10 ha) på vestsiden af Samsø tæt ved vestvend strand. Jorden er udlagt som primært stor have med sø omkring ejendommen, skov og et engareal direkte til stranden.

Stor gårdsplads byder velkommen til ejendommen, med 2 længet stuehus fra 1871, der indeholder 470 m² smukt istandsat bolig. Den ene længe er med bolig i 2 plan,  i stueplan bl.a. forstue, smuk sydvendt opholdssstue med udgang til haven, stor spisestue⁄alrum i åben forbindelse med stort køkken, toilet, 3 værelser, badeværelse, bryggers og depot: Trapper i hver sin ende fører til 1. sal med 5 soveværelser badeværelse og toilet.

Den anden længe mod syd indeholder opholdsrum, bibliotek, 2 store soveværelser, stort badeværelse, dejlig stue med loft til kip og indbygget hems. (forberedt til etablering af endnu et køkken).

I forlængelse af sydlængen er den oprindelige lade på ca 265 m2 er delt, således at 130 m²  er spektakulært istandsat og benyttes til undervisningsbrug, der indeholder et stort, meget højloftet rum med gulv belagt med brede planker i Douglas gran fra “Dinesen” samt 135 m² forberedt til undervsining. (isoleret og med velux ovenlys) De tidligere ladeport, døre og lemme i forskellige højder er alle oprindelige og er i dag erstattet med store glaspartier, der på alle tider af dagen giver det smukkeste lysindfald og kig til de skønne omgivelser.

Til ejendommen hører desuden en 450 m² stor lade far 1979.

Ejendommen er overalt smagfuld nænsomt istandsat og har et væld af fine detaljer, der skal opleves. Ejendommen og omgivelserne er omgivet af en ubeskrivelig stilhed, ro og stemning.

Der er sengepladser til 24 overnattende personer og bliver p.t. benyttet til Yoga Retreats og delvis “B & B”. Kun fantasien sætter grænser for anvendeles af ejendommen, der f.eks. kan være den store familie, flere generationer der vil opdele i flere enheder eller virksomheden eller foreningen, der vil tilbyde medarbejdere⁄medlemmer unikke muligheder for kombineret rekreation og undervisning.

Ejendommen udbydes og sælges i samarbejde med Samsø Mægleren v⁄Lone Skyldal. www.samsomaegleren.dk        

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 181138
  • Kontantpris 8.500.000
  • Udbetaling 8.500.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 2.308
  • Boligareal 470
  • Grundareal 93.432
  • Værelser 12
  • Antal plan 2
  • Byggeår 1871
  • Type Boliglandbrug under 10 ha
  • Energimærke D

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook