Solgt

Langs Hegnet 51, 2800 Kgs.Lyngby

Med enestående beliggenhed overfor Dyrehaven på eftertragtet stille villavej i Hjortekær udbydes en unik eksklusiv kvalitetsvilla, oprindeligt opført i 1963 af arkitekt Johan Christensen med senere vellykket om- og tilbygning i 2006 udført af arkitekt Peter Hammer.

Villaen indeholder et samlet etageareal på knap 200 m² i meget høj kvalitet i 2 plan, heraf 18 m² selvstændig bygning, velegnet til kontor ⁄ teenageafdeling og er beliggende på en 833 m² pragtfuld ugenert solrig grund overfor Vestporten til Dyrehaven.

Brostensbelagt parkeringsareal med plads til flere biler byder velkommen til ejendommen der i stueplan indeholder, entre, bryggers, 2 store børneværelser (oprindeligt 3), gæstetoilet og badeværelse, spisestue ⁄ alrum med pejs og med udsigt og udgang til husets fantastiske smukke have samt Simonsen og Czechura køkken i åben forbindelse til spisestuen. Fra køkkenet er der endvidere udgang til velanlagt morgenterrasse. Smuk trappe fører op til 1. salen som byder på et imponerende stort alrum ⁄ stue med loft til kip med ovenlys, stort glasparti med den smukkeste udsigt over Dyrehaven, vestvendt terrasse med udsigt over haven, pejs, mindre værelse ⁄ kontor og forældreafdeling med soveværelse og eget badeværelse.

Den selvstændige bygning som ligger i forlængelse af gårdhaven ved køkkenet indeholder, stort alrum med eget køkken og badeværelse.

Ejendommen fremtræder overalt i meget høj kvalitet med bl.a. smukke Dinesen gulve, snedker lavet køkken-alrum, tag belagt med zink samt et væld af smagfulde detaljer.

Grunden er smukt anlagt med gammel beplantning og flere gode terrasser.

Se flere billeder på Pinterest; https:⁄⁄www.pinterest.dk⁄josinajewelry⁄home-sweet-home⁄

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 182101
  • Boligareal 170
  • Grundareal 883
  • Værelser 7
  • Antal plan 2
  • Byggeår 1963
  • Type Villa
  • Energimærke D

Google View

Del på Facebook