Solgt

Sigridsvej 3, 2900 Hellerup

HELLERUP – PATRICIERVILLA  SUNDVEJ

Charmerende og velholdt patricier villa fra 1895 med facader i røde sten, hvidmalede vinduer og tag belagt med nyere skifer, beliggende på 1291 m² stor sydvendt grund på eftertragtet sundvej mellem Øresund og Strandvejen.

Villaen indeholder 259 m² bolig i 2 plan + en indrettet tagetage (ikke medregnet i boligarealet) samt 118 m² kælder. Af de 259 m² har nuværende ejer tilladelse til 10 m² erhverv.

I stueplan, stor hall med gæstetoilet. Fra hallen adgang til værelse, velegnet til kontor eller au-pairværelse. I forskudt niveau fra hallen, 2 stuer en-suite, den ene med stor sydvendt karnap og ildsted, herfra fløjdøre til stor spisestue med udgang til stor helårsanvendlig havestue hvorfra der er udgang til hyggelig markiseoverdækkket terrasse, stort spisekøkken i forbindelse med spisestuen. Alle stuer er lyse og højloftede med stuk og fine parketgulve.

På 1. sal, 4 værelser, de 2 med udgang til hver sin altan mod henholdsvis øst og syd, badeværelse og separat toilet. Fra det ene værelse trappe til loftsetagen, der i forbindelse med tagudskiftning er indrettet som et stort lyst rum med kvist, hvorfra der er kig til Øresund.

I kælderen, er der vaskerum og 3 store disponible rum til opbevaring , vin m.v..

 

Desuden 27 m² garage med integreret udhus.

Den rummelige villa er  velholdt og har et væld af klassiske velbevarede kvaliteter og originale kunstneriske detaljer udført af nuværende ejer.

Grunden, der mod nord er nabo til rækkehusene i Sundvænget, er smukt anlagt med ankomst og parkeringsareal foran huset, stor græplæne foran huset mod syd og gammel beplantning og smukke frugtræer,der indrammer grunden og skærmer for indsigt fra naboerne.  

 

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 181085
  • Boligareal 259
  • Grundareal 1.291
  • Værelser 7
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1895
  • Type Villa
  • Energimærke F

Google View

Del på Facebook