KØBENHAVN – UDSIGT TIL HAVNEN – ALTAN- ELEVATOR – P-PLADS
Klassisk stor herskabelig Københavnerlejlighed på 4. sal i smuk bevaringsværdig rødstensejendom fra 1906 beliggende ved Christians Brygge med udsigt over havnen til Islands Brygge og Kalvebod Bølge, midt i kulturkvarteret ved Frederiksholm kanal, det nye arkitekturcenter Blox og Den Sorte Diamant.
Smuk opgang og elevator byder velkommen til lejligheden, der indeholder 285 m² klassisk veldisponeret bolig, der indeholder, forstue, gæstetoilet⁄bad, 3 store lyse sydvestvendte stuer ensuite, hvorfra der er udsigt over havnen til Islands Brygge, den ene med karnap, stor spisestue med udgang til stor altan mod gården, stort nyindrettet køkken med klassiske elementer holdt i hvidt, 3 soveværelser og stort moderne badeværelse med Miele vaskesøjle.
Lejligheden er original med døre, håndtag, stuk, paneler, udskæringer, fyldninger, m.v. og er totalistandsat fra 2015 til 2016 med nyt el overalt, nye vandrør og afløb, nye radiatorer, nye tre-lags Bøjsø vinduer mod H.C. Andersens Boulevard, nye Faber markiser i alle stuer. Nye arkitekttegnede badeværelser med terrazzogulve med varme. Nyt køkken i stil med lejlighedens originale udtryk. Skabsvæg i samme udformning. Altanen er fra 2017 og på 8 m2. Gårdfacaden er istandsat i 2016 og facaden mod gaden er tillige istandsat.
Til lejligheden hører privat parkeringsplads og 2 kælderrum.
Alt fremstår i perfekt og indflytningsklar stand.