TAARBÆK – FISKERHUS PÅ HAVNEN
Gennemistandsat idyllisk fiskerhus med stråtag opført i 1877, unikt beliggende direkte til Taarbæk Havn med udsigt til Øresund.
Huset indeholder 70 m² charmerende og indflytningsklar bolig i 2 plan, entre med trappe til 1. sal, stor kombineret opholds- og spisestue i forbindelse med nyt moderne køkken, hvorfra der er udgang til hyggelig gårdhave.
På 1. sal, soveværelse med altan og udsigt samt nyt moderne badeværelse. Huset er smagfuldt istandsat med anvendelse af eksklusive materialer, bl.a. travertingulve med gulvvarme og delvist nyt stråtag.
Ejendommen er overalt i god og indbydende stand.