Solgt

Taarbæk Strandvej 105M, Taarbæk, 2930 Klampenborg

TAARBÆK – MELLEM ØRESUND OG DYREHAVEN

Stor moderne og funktionelt indrettet ejerlejlighed i rækkehusbebyggelsen “Taarbæk Villa Park”, opført i 1963, tegnet af arkitekt MAA Holger Tangaa Hansen. Særdeles eftertragtet beliggende på Taarbæk Strandvej få minutters gang nord for Taarbæk Havn og endnu kortere til indgangen til Dyrehaven ved Taarbæk Kirke. Lejligheden indeholder 151 m² veldisponeret og gennemmoderniseret bolig i et plan.

Egen indgang til lejligheden fra udvendig svalegang, forstue med garderobe, meget stor lys opholdsstue (ca. 50 m²) med mere end 3,5 meter til loftet i den ene ende og et smukt lysindfald fra de store ovenlysvinduer, stor spisestue ⁄ alrum i åben forbindelse til gedigent moderne håndbygget snedkerkøkken, mellemgang med adgang til stort depotrum, stort soveværelse, gæste⁄børneværelse og moderne badeværelse.

I opholds- og spisestue er der store sydvendte vinduer og store franske altaner, ligeså mod syd.

Lejligheden er overalt i god og indbydende stand med mange gode detaljer.

Til lejligheden hører stort kælderum, privat p-plads i ejendommens underjordiske p-kælder og brugsret til have.

Svalegangen ved indgangspartiet fungerer samtidig som altan med aftenssol. Fra svalegangen er der kig til Øresund på den ene side og til Dyrehavens trætoppe til den anden.

Bemærk endelig de rimelige ejerudgifter.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 171130
  • Boligareal 151
  • Grundareal -
  • Værelser 4
  • Antal plan 1
  • Byggeår 1963
  • Type Ejerlejlighed
  • Energimærke C

Google View

Del på Facebook