Solgt

Fabritius Alle 10, 2930 Klampenborg

KLAMPENBORG -FABRITIUS ALLE

Klassisk charmerende palævilla, opført i 1925, med gule pudsede facader, hvidmalede sprossede vinduer og tag med røde tegl, fredeligt og eftertagtet beliggende på stor 1576 m² vestvendt grund på den smukke Fabritius Alle i Klampenborg, nær indgangen til Dyrehaven, Bellevue Strand og Klampenborg Station.

Villaen indeholder 276 m² velindrettet bolig i 2 plan + 132 m² kælder. Dertil garagebygning på i alt 64 m², heraf ca. 30 m² anneks opført i 2008.

I stueplan: entre, gæstetoilet, hall med trappe til 1. sal, stor vinkelformet opholdsstue med pejs og udgang til stor vestvendt terrasse, fløjdøre til stor spisestue, der ligger i forbindelse med stort køkken⁄alrum monteret med køkken fra “Funktion”, bryggers.

1. sal: forældreafdeling med stort soveværelse, påklædningsværelse og eget badeværelse, 3 børneværelser og ekstra badeværelse .

I kælderen, stort alrum, toilet, vinkælder og flere disponible rum.

Garagebygningen på i alt 64 m² indeh. dobbelt garage i den ene halvdel, og i den anden halvdel et stort isoleret disponibelt rum, velegnet til arbejds⁄hobbyrum el. lign.

Den store vestvendte have, hvor der er sol hele dagen, er ugenert for naboerne og fint anlagt med stor terrasse foran huset, gammel beplantning og hyggelig overdækket patio langs garagebygningen.  

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 171017
  • Boligareal 276
  • Grundareal 1.576
  • Værelser 7
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1925
  • Type Villa
  • Energimærke E

Google View

Del på Facebook