Strandvejen 75A, 2. th., 2100 København Ø


SVANEMØLLEN – 4 VÆR. MED 2 ALTANER & 40 m² KÆLDER.

På 2. sal i den gedigne gulstensejendom Strandvejen 75 udbydes nu rummelig og veldisponeret ejerlejlighed med i alt 4 værelser. Ejendommen er opført i 1935 og ligger centralt – tæt på stranden ved Svanemøllebugten, Svanemøllehavnen, Svanemøllen Station og ikke mindst gode indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet og gåafstand til Hellerup og Østerbrogade.

Lejligheden rummer et nydeligt indgangsparti med en rummelig opgang, som fører op til lejligheden på 86 m². Den velindrettede bolig byder velkommen i en lys entré med fordelingsgang, sydvendt opholdsstue med franske døre til nyere stort køkken-alrum med spiseplads og udgang til sydvendt altan. Skønt forældresoveværelse og udgang til mindre altan. Hyggeligt børneværelse og nydeligt klassik hvidt badeværelse med terrazzogulv og badekar.

Lejligheden er gennemrenoveret i 2015 med ny el og etablering af køkkenalrum, og i 2021 har ejendommen gennemgået en omfattende renovering med nyt tag i naturskiffer, renovering af altaner og nye vinduer i alle opgange. Umiddelbart efter nytår gennemgår ejendommen den indvendige del af renoveringen med udskiftning af vandførende rør og faldstammer. Renoveringen er betalt af sælger og forventes afsluttet i marts.

Helt ekstraordinært hører der ca. 40 m² selvstændige kælderrum til lejligheden, som bl.a. indeholder 6 m² cykelkælder med vand og el, 12 m² vaskekælder med indbygget reolsystem langs den ene væg og 22 m² stort alrum med vinduer mod Strandvejen, som er velegnet til flere forskellige hobbyformål.

Ejendommen byder endvidere på hyggeligt gårdmiljø med solrig ugeneret have.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 212281
  • Kontantpris 5.500.000
  • Udbetaling -
  • Ejerudgift pr. mdr. 4.541
  • Boligareal 86
  • Grundareal -
  • Værelser 4
  • Antal plan 1
  • Byggeår 1935
  • Type Ejerlejlighed
  • Energimærke -

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook