Solgt

SKOVSHOVED-NÆR HAVNEN


Eksklusiv, nyistandsat lejlighed med udgang til egen havedel i stueetagen af velholdt klassisk patriciavilla opført i 1930 med gule pudsede facader, manzardtag og hvide sprossede vinduer. Ejendommen er udlagt på 493 m2 stor og meget solrig grund. Haven er opdelt mellem de to anparter. Villaen er dejligt og roligt beliggende i Skovshoved på eftertragtet villavej vest for Strandvejen, tæt på Skovshoved Havn, Skolen, Børneinstitutioner og Skovshoved Idrætsforening.

Lejligheden indeholder 101 m2 veldisponeret, eksklusiv og nyistandsat bolig i ét plan plus en større andel af ejendommens 101 m2 anvendelige kælder/underetage.

Vindfang og rummelig forstue/hall byder velkommen til lejligheden, der indeholder stort lyst alrum med karnap og dobbelte glasdøre med trappe til privat havedel. Havedelen har et fantastisk lysindfald med sol fra morgen til aften. Der er et eksklusivt, moderne køkken, gæstetoilet, dobbelte glasskydedøre til opholdsstue, to rummelige soveværelser, hvoraf det ene har direkte adgang til nyt smagfuldt indrettet badeværelse med varme i gulvet. I kælderen er der eksklusiv brugsret til to store, lyse alrum, et depot/vinkælder samt brugsret til vaskerum, der deles med ejeren af 1. salslejligheden, men med egne maskiner fra Miele.

Der hører desuden carport med automatisk port, udhus, og eksklusiv brugsret til andel af villaens have.

Boligen sælges som en ideel anpart på 54% af den samlede ejendom.

Ejendommen er såvel ude som inde særdeles velholdt.


Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 211217
  • Boligareal 101
  • Grundareal 493
  • Værelser 3
  • Antal plan 2
  • Byggeår 1930
  • Type Villa,
    Ideel anpart
  • Energimærke E

Google View

Del på Facebook