Kirsten Piils Vej 16, 1., 2920 Charlottenlund


Herskabelig og smagfuld gennemrenoveret ejerlejlighed i smuk, hvidpudset palævilla fra 1917 med altan og pragtfuld privat haveandel, eftertragtet beliggende på stille villavej nær Dyrehaven og Øresund.

Lejligheden er beliggende på 1. og 2. sal med smuk uhindret udsigt til alle sider.

Hele 151 m2 liebhaverbolig i gennemført klassisk stil med mørke sildeparket gulve og store, smukke vinduespartier. Lejligheden er smagfuldt indrettet med stuer-en-suite i forbindelse med køkken-alrum. Dertil 3 værelser med tilhørende 3 badeværelser, kontor og separat vaskerum.

Nydelig fælles trappeopgang fører op til lejligheden der byder på entre med indvendig trappe til 2. salen. 2 lyse stuer en-suite med smuk sydvendt karnap, og imponerende stort køkken-alrum med snedkereret køkken og spiseplads.

Mellemgang med udgang til charmerende altan, masterafdeling med stort soveværelse, indbyggede skabe og eget stilfuldt badeværelse. Børneværelse ligeså med eget nyt badeværelse/gæstetoilet.

2. salen er indrettet som en selvstændig afdeling med kontor, vaskerum, soveværelse, samt endnu et stilfuldt badeværelse.

Lejligheden har brugsret til halvdelen af kælderen, som er opdelt og indeholder 3 gode alrum og endnu et nyt badeværelse. Der er endvidere udgang fra kælderen til boligens private hyggelige haveandel med smukke gl. frugttræer.

Der er tale om en herskabelig bolig i en særdeles indbydende og indflytningsklar stand. Samspillet mellem de klassiske detaljer, smukke vinduespartier, flotte mørke sildebensparket, stuklofter, og den smagfulde renovering af køkken og badeværelser, har resulteret i en tidssvarende bolig i særklasse.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 212216
  • Kontantpris 10.750.000
  • Udbetaling 540.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 4.609
  • Boligareal 151
  • Grundareal -
  • Værelser 5
  • Antal plan 2
  • Byggeår 1917
  • Type Ejerlejlighed
  • Energimærke E

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook