Solgt

Toldbodgade 87, 1253 København K


KØBENHAVN K – ENGELSK RÆKKEHUS MED KIG TIL OPERAEN

Helt unikt gennemistandsat stor københavnerbolig i 2. række fra havnefronten med kig til Operaen, få min. gang fra Amalienborg, Amaliehaven, Kastellet og Toldboden. Et af de klassiske eftertragtede Engelske Rækkehuse med et etageareal på i alt 376 m2 fordelt på 5 etager, heraf de 80 m2 i underetagen med køkken. (status som kælder i.h.t. BBR).

Rækkehuset er et enderækkehus beliggende som det sydligste og der er adgang til ejendommen via den hyggelige lukkede fælles ankomstvej med privat parkeringsplads.

Smuk original jerntrappe med 4 trin fører til indgangsparti med hoveddør og entre med trappe til alle husets etager henholdsvis den høje underetage / kælder med stort køkken-alrum monteret med eksklusivt snedkerkøkken og veludstyret med hvidevarer i højeste kvalitet, stort bryggers, tempereret vinkælder samt badeværelse. Fra køkkenet er der udgang til lille have mod Toldbodgade.

I stueetagen, herreværelse / bibliotek og stor spisestue, på 1. sal værelse og stor opholdsstue, på 2. sal, stort soveværelse, eksklusivt nyindrettet badeværelse og et ekstra værelse som pt. er indrettet som et ekstremt funktionelt og moderne fitnessrum. I tagetagen, 3 værelser og ekstra badeværelse.

Hele huset er gennemgribende istandsat med materialer og løsninger i kompromisløs kvalitet med mange fine detaljer og med dyb respekt for de oprindelige kvaliteter.

Boligen byder derudover bl.a. på et integreret SONOS musikanlæg, professionelle kablede og trådløse netværk i alle etager, og flere indbyggede fladskærme i vægge og møbler og en professionel surround løsning i stuen. Systemet kan nemt udvides og opgraderes efter ønske.

Derudover har boligen et moderne og helt opdateret alarmanlæg. Ejendommen er fredet og dermed fritaget for grundskyld til kommunen, ligesom der er mulighed for tilskud til vedligehold.

Der hører desuden privat parkeringsplads til ejendommen.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 212208
  • Boligareal 296
  • Grundareal 133
  • Værelser 10
  • Antal plan 4
  • Byggeår 1874
  • Type Villa
  • Energimærke -

Google View

Del på Facebook