CHCRISTIANSHAVN - BYHUS VED CHRISTIANSHAVNS KANAL MED EGET BOLVÆRK


Ikonisk Christianshavner byhus, fantastisk beliggende direkte til og med udsigt over Christianshavns Kanal til Vor Frelser Kirkes tårn midt i det idylliske Christianshavner miljø, inderhavnsbroen med hurtig forbindelse til City og med et utal af spisesteder, cafeer og barer i gå afstand. Ejendommen er opført i 1908, med facaden som et integreret led i gadens husrækker. Ejendommen fremstår yderst velholdt med pudset vinrød facade, hvidmalede sprodsede vinduer og manzardtag med røde tegl.

Hvis man ankommer til ejendommen ad søvejen kan man lægge båden til ved ejendommens ca. 10 meter lange private bolværk og blot krydse den charmerende karakteristiske brostensbelagte Overgaden Neden Vandet.

Ejendommen indeholder et samlet etageareal på 490 m2, heraf 284 m2 erhverv primært i stueetagen og kælderen og en liebhaverbolig i særklasse på 206 m2 beliggende i de øverste etager. Fra boligens 1. sal er der udgang til en ca. 15 m2 stor tagterrasse mod vest. Terrasser er ikke medregnet i arealet.

Stueetagen er indrettet til restaurant, der i en årrække har været hjemsted for den ikoniske Michelin restaurant Era Ora. Stor entre byder velkommen til ejendommen, herfra indgang til restaurantens garderobe, velkomst foyer og bar, stor restaurant serveringslokale med fløjdøre til ejendommens hyggelige gårdhave. Desuden stort ca. 1 år gammelt luksus restaurantkøkken indrettet til tilberedning af kulinariske oplevelser i verdensklasse. Fra restauranten er der nedgang til kælderen, der er er indrettet med 2 gæstetoiletter, kølerum, personalerum med brusebad og toilet samt et stort vinlager.

Fra entreen ved hoveddøren tillige trappe til beboelsen, der på 1. sal indeholder stor opholdsstue med vinduer- og udsigt til livet i kanalen, stor spisestue i forbindelse med stort køkken og udgang til stor privat tagterrasse mod vest, på 2. sal, stort repos, stort soveværelse mod kanalen med eget privat badeværelse, børne/gæsteværelse samt separat toilet. Tagetagen indeholder 1 stort charmerende værelse samt badeværelse. Der er desuden adgang til boligen via udvendig trappe på facaden ved portindgangen nord for ejendommen.

En i særklasse sjældent udbudt københavnerejendom. Det vil være muligt for køber, at fortsætte den aktuelle fordeling mellem bolig og erhverv og det vil være oplagt at fortsætte med restaurantdrift. Der vil dog være mulighed for at ændre på anvendelsen. Der foreligger forslag til alternativ indretning og anvendelse af stueetagen til bolig.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 211144
  • Kontantpris 48.000.000
  • Udbetaling 2.400.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 6.995
  • Boligareal 206
  • Grundareal 219
  • Værelser 7
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1908
  • Type Villa
  • Energimærke D

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook