Luksussommerhus med 200 meter til skøn sandstrand


Eksklusivt og diskret liebhaversommerhus fredeligt beliggende på strandsiden i Smidstrup Strand med alene 200 meter langs sti til den dejligste sandstrand.

Den luksuriøse fritidsvilla er opført i et plan i bedste materialer og smagfuld stand, med facader i sortmalede bjælker, sorte sprossede vinduer og døre og tagpap med listedækning.
Ejendommen indeholder ca. 180 m2 indflytningsklar og helårsanvendelig bolig fordelt på: Entre, bryggers, imponerende køkken / spisestue /alrum~med lækkert køkken fra Multi Living og hårde hvidevarer fra Smeg og udgang til ejendommens vestvendte lukkede gårdhave, hvor solen nydes morgen og aften, spiseafdeling med udgang til den skønne sydvendte terrasse og haven med udekøkkenfaciliteter. I forlængelse af spiseafdelingen opholdsstue med pejs.

Værelsesafdelingen består af masterbedroom med udgang til gårdhaven, skabsafdeling samt lækket brusebadeværelse. Endvidere værelsesgang med 2 store soveværelser med eget brusebadeværelse.

Den skønne 1334m2 grund er nem at holde og er blot en forlængelse af stemningen fra huset med terrasser, udekøkken, bålsted, udebruser og i samme stil som huset 2 skønne udhuse, som anvendes til gæsteværelser.

Ankomstpartiet er med aflåst låge, småstensbelagt indkørsel til stor parkeringsplads med god plads til flere biler.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 203247
  • Kontantpris 9.800.000
  • Udbetaling 490.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 4.307
  • Boligareal 177
  • Grundareal 1.334
  • Værelser 3
  • Antal plan 1
  • Byggeår 1971
  • Type Fritidshus
  • Energimærke -

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook