Med skøn beliggenhed i Ambassadekvarteret på Østerbro tæt på Østre Anlæg, Langelinie, Kastellet og Metro, i velrordnet palæejendom Glacispalaiset fra 1903 med elevator udbydes nu denne gennemistandsatte liebhaverlejlighed, der indeholder 218 m² herskabelig bolig med smukke højloftede rum med stuklofter, fyldningsdøre, høje paneler, radiatorskjulere, parket- og plankegulve..
Smuk og præsentabelt indgangsparti med elevator fører op til lejligheden på 2. sal, der indeholder entre, stor spisestue med smukt lysindfald fra 2 fag høje palævinduer og dobbeltdøre til skøn stor opholdsstue, ligeså med 2 store vinduespartier og flot lysindfald ensuite til endnu en stue/kontor/værelse med indbyggede snedker lavede reoler.
Fordelingsgang fører til moderne spisekøkken, moderne badeværelse samt 2 dejlige soveværelser med indbyggede skabe. Bag lågerne i det snedker fremstillede skab i gangen foran badeværelset skjuler sig vaske – og tørre maskiner.
Fra kontoret, opholdsstuen og de 2 soveværelser er der skøn udsigt til Kastellet.
Lejligheden er gennemført renoveret og istandsat til nutidig eksklusiv boligstandard.
Den smukke ejendom er bevaringsværdig i kategori 2 jfr Slots- og Kultustyrelsens register.