HARESKOV – DIREKTE TIL SØ
Med enestående beliggenhed direkte til sø udbydes veldisponeret og velholdt liebhavervilla med tilhørende gæstebolig/teenageafdeling.
Villaen indeholder ca. 263 m² i 2 plan, hvoraf ca. 47 m² har status som kælder og er beliggende på ca. 911 m² pragtfuld grund.
Indgang via hyggelig brostenslagt gård med parkering byder velkommen til ejendommen, der i stueplan indeholder, rummelig entre med trappe til underetagen, gæstebadeværelse, imponerende køkken-alrum med udsigt til søen og direkte udgang til stor sydvestvendt terrasse, meget stor stue med bl.a. pejs og direkte udgang til terrasse. I stuen er der desuden gulv til loft vinduer som giver et fantastisk lysindfald og smuk udsigt til søen. I stueplan endvidere soveværelse og bryggers.
Underetagen i søplan rummer et stort mastersoveværelse med direkte adgang til eget badeværelse samt direkte udgang til overdækket terrasse mod søen, stor stue/alrum med brændeovn i forlængelse til endnu et værelse. Desuden vaskerum samt flere disponible rum til bl.a. opbevaring.
I forlængelse af hovedhuset er der endvidere en separat gæstebolig/teenageafdeling med egen indgang, eget badeværelse samt stort soveværelse/stue.
Boligen fremtræder overalt i indflytningsklar stand og er løbende renoveret inden for de seneste 5 år med bl.a. facaderenovering, nyt køkken m.v.
Grunden er smukt anlagt med gl. beplantning, flere gode terrasser og sydvestvendt græsplæne direkte til søen.
Kontakt venligst Camilla Søndberg på cs@claus-borg.dk eller på tlf. 4068 8190.