KLAMPENBORG -SØLYSTPARKEN

Eksklusiv stor og særdeles velholdt liebhavervilla, opført i 1941, med hvide, delvist træbeklædte facader, vinduespartier med skodder og tag med røde tegl, pragtfuldt fredeligt beliggende på 1398 m² stor grund med udsigt over søen i Sølystparken, iøvrigt nær Øresund med Bellevue Strand og Dyrehaven.

Villaen indeholder et samlet boligareal på 301 m² samt 117 m² god højloftet og tør kælder/underetage. De 301 m² er fordelt på 271 m² i 2 plan i hovedhuset og 30 m2 i selvstændigt anneks..

Præsentabelt indgangsparti byder velkommen til villaen, der indeholder i stueplan forstue, gæstetoilet, stue/sitting hall med smuk skulpturel trappe der fører til både 1. sal og underetagen, stor opholdsstue i forbindelse med stor havestue med pejs og udgang til stort delvist overdækket terasseareal, stor spisestue, stort køkken, ligeså med udgang til terrassemiljøet.

Den elegante let buede trappe fører til 1. sals store rummelige møblerbare repos med udgang til terrasse med udsigt til søen, herfra indgang til det ekstravagant store master soveværelse, walk-in garderobe, endnu et stort værelse samt 2 store badeværelser.

Den før omtalte elegante trappe fører desuden til undertagen/kælderen, hvor man træder direkte ned i smukt dekoreret lounge/pianobar. Bag loungeområdet en særdeles anvendelig kælder med masser af depotplads, vaskerum, vinkælder og flere disponible rum.

Det selvstændige anneks, der er godkend til beboelse, indeholder 2 gode værelser samt toilet/bad.

Desuden muret garage på 21 m².

Haven er smukt anlagt med flere terrasser, bla. et charmerende delvist overdækket gård/terrassemiljø mellem hovedhuset og annekset, lækroge og gammel beplantning.

Der er adgang til ejendommen fra både Sølystparken og Emiliekildevej.




Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 201118
  • Kontantpris 15.000.000
  • Udbetaling 750.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 18.734
  • Boligareal 301
  • Grundareal 1.398
  • Værelser 8
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1941
  • Type Villa
  • Energimærke E

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook