Nybrovej 455, Frederiksdal, 2800 Kongens Lyngby

HISTORISK LIEBHAVERI I NATURSKØNNE OMGIVELSER

Med enestående beliggenhed i Frederiksdal, Kgs., Lyngby ved Furesøen og Mølleøen, udbydes nu den historiske ejendom Weverslyst.

Ejendommen er beliggende på en pragtfuld stor 2.219 kvm. smuk naturgrund med udsigt til skov og fredet arealer med hestefolde og byder på 259 kvm. bolig i særklasse og 139 kvm. underetage.

I 2001-05 gennemførte nuværende ejer en gennemgribende renovering af arkitekt & professor Nils Fagerholt med fokus på bevaring af det originale ydre og et moderne åbent hjem indvendigt, hvor beliggenheden, husets oprindelig karakter og kvalitet går op i en højere enhed.

Huset byder på et utal af smukke detaljer og er særdeles velegnet til den store moderne og aktive familie. Også velegnet til den hesteinteresserede familie med mulighed for hesteopstalding tæt på.

Imponerende stueetage med bl.a. smuk hall, 15 meter lang stue med udgang til overdækket terrasse, stort køkken-alrum.

På 1. salen stor masterafdeling med udgang til stor terrasse og eget badeværelse. Endvidere 3 gode børneværelse med eget badeværelse.

Underetagen har også eget badeværelse, vin- og vaskekælder, flere gode disponibel rum, som er velegnet til teenager.

Ejendommen er beliggende i landzone.

Boligen er af historisk værdi idet etatsråd Casper Vilhelm Wever, en nær ven af lensgreve Schulin fra Frederiksdal Slot, i 1797 købte grunden på bakken syd for slusen ned mod Mølleåen af slottet – det der i dag hedder Det Ældste Frederiksdal. Casper Vilhelm Wever byggede i samme år hovedhuset Weverslyst og lod hovedbygningen til Hjortholm Gods nedrive der lå på netop dette sted. Hovedbygningen har i generationer dannet rammen som sommerbolig for Kongen, bl.a. Christian V og Dronning Charlotte Amalie, og senest for Frederik IV.

Weverslyst har siden 1972 udgjort hovedhuset for Traktørstedet Den Gamle Have, hvilket i 2001 blev solgt fra, og Lyngby-Taarbæk Kommune ejer stadig de omkringliggende bygninger inklusiv Traktørstedet.

Frederiksdal har siden 1600-tallet været et af københavnernes fortrukne udflugtsmål. De besøger området i forbindelse med picnic og kanosejlads på Mølleåen, Frederiksdal Fribad ved Furesø, mountainbike i Frederiksdal Skov, regatta og gåture omkring Bagsværd Sø, Sportsrideklubben Exmoor, Marienborg og kunstmuseet Sophienholm længere oppe af vejen.

N.F.S. Grundvig boede i huset i 1867, hvor flere af hans digte er blevet til, og huset er i den forbindelse afbilledet i diverse bøger.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 202140
  • Kontantpris 17.000.000
  • Udbetaling 850.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 7.465
  • Boligareal 259
  • Grundareal 2.219
  • Værelser 6
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1864
  • Type Villa
  • Energimærke D

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook