KLAMPENBORG, STOR VILLALEJLIGHED I DE ENGELSKE RÆKKEHUSE

Elegant og smukt istandsat lejlighed med flot lysindfald beliggende på 1. og 2. sal i porthuset til Nordgården i De Engelske Rækkehuse, tæt på Øresund, Dyrehaven og med nem transport til bl.a. City og Lufthavnen fra Klampenborg Station.

Smukt trappeforløb byder velkommen til lejligheden, der indeholder 172 m2 på en gang charmerende og istandsat bolig i 2 etager + tagetage: Stort moderne køkken med udsigt over Nordgårdens skønne grønne arealer og Dyrehavens store trækroner, gæstetoilet med vaskesøjle, mellemgang med vinreol, meget stor kombineret opholds- og spisestue med højt til loftet og store, sydvendte vinduespartier, som giver et fantastisk lysindfald.
Trappeforløbet fortsætter til 2. sal, som indeholder børneværelse/kontor, meget stort soveværelse (som evt. kan opdeles i flere værelser), endnu et værelse som i dag er indrettet som walk-in garderobe samt stort badeværelse med brus og kar. Endvidere trappe til 3. sal, som pt. er indrettet til kontor. Walk-in garderobe og 3. salen er ikke medregnet i boligareal.

Til lejligheden hører eksklusiv brugsret til skøn sydvendt gårdhave, opbevaringsrum beliggende i porten samt yderligere et depotrum i Nordgårdens haveanlæg. Der er desuden adgang til bebyggelsens hyggelige fælles haveanlæg og cykelopbevaring.

Lejligheden fremtræder i en smagfuld, indbydende og indflytningsklar stand med mange fine detaljer. Istandsættelsen er foretaget med respekt for ejendommens sjæl og med et kompromisløst materialevalg med eksempelvis FLOS halogen i køkken, bad samt alle rum på 2. sal, beige travertin i begge badeværelser, Multiform køkken med elementer fra Gaggenau, Vola armaturer og Philippe Starck toiletter/badekar.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 203053
  • Kontantpris 9.495.000
  • Udbetaling -
  • Ejerudgift pr. mdr. 4.529
  • Boligareal 172
  • Grundareal -
  • Værelser 5
  • Antal plan -
  • Byggeår 1903
  • Type Ideel anpart
  • Energimærke D

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook