Strandvejen 145B, 3060 Espergærde

Markant klassisk palævilla fra 1912 med hvide pudsede facader, hvide palævinduer og smukt manzardtag belagt med røde vingetegl, beliggende på dejlig 1922 m2 stor grund direkte til Øresund på Strandvejen i Espergærde få hundrede meter nord for Espergærde Havn.

Villaen, der er en af områdets smukkeste og mest harmoniske villaer indeholder 342 m2 enestående indflytningsklar bolig i kompromiløs kvalitet. Dertil 65 m2 tør kælder og 50 m2 muret dobbelt garage.

Fjernbetjent smedejernslåge byder velkommen til ejendommens præsentable indkørsel og ankomstplads foran villaen med plads til parkering for flere biler og indkørsel til den elbetjente garage med plads til 2 biler.

Den dobbelte hoveddør i egetræ og ruder med facetslebne glas fører via vindfang med gæstetoilet til den store hall med pejs og trappe til 1. sal. Fra hallen er der forbindelse til villaens smukke stuer – 3 opholdsstuer ensuite, den ene med pejs og en smuk pyramideformet karnap, alle 3 med udsigt over den smukke have til den private badebro i strandkanten. I stueetagen desuden stort køkken/alrum med
specielt designet køkken (importeret fra England) og i åben forbindelse med smukt udført helårsanvendeligt orangerie. Fra orangeriet og stuerne er der via franske døre udgang til stor terrasse mod Øresund.

På 1. sal, stor master soveafdeling med 2 store værelser ensuite og udgang til eget privat elegant badeværelse og med udgang til altan mod Øresund fra det ene værelse. 3 børneværelser og ekstra badeværelse. Desuden trappe til tagetagen, der er indrettet med stort alrum, mindre værelse og badeværelse. (tagetage er ikke medregnet i boligarealet). 1. sal er indrettet til nuværende ejers behov, hvor
flere værelser er slået sammen til færre. Det kan nemt ændres ved andet behov.

I kælderen er der flere god disponible rum samt vaskefaciliteter.

Ejendommen er genemistandsat i usædvanlig høj kvalitet og med stor respekt for de oprindelige kvaliteter og detaljer. Der er i stueetagen de smukkeste sildebensparketgulve og et væld af håndværksmæssige detaljer.

Den 1922 m2 store grund er smukt anlagt med forhave mod vest med brolagt indkørsel indrammet af græsplæne og smukke træer og mod øst stor terrasse omkring huset, stor græsplæne, der afsluttes med stor træterrasse foran den private sandstrand og som forlænges med badebroen langt ud i Øresund.

En smuk ejendom, med en fantastisk beliggenhed og en formidabel udsigt.


Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 191279
  • Kontantpris 28.000.000
  • Udbetaling 1.400.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 22.240
  • Boligareal 342
  • Grundareal 1.922
  • Værelser 14
  • Antal plan -
  • Byggeår 1912
  • Type Villa
  • Energimærke D

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook