Særdeles charmerende arkitekttegnet villa, opført i 1949 med facader i gule sten, hvide sprossede vinduer og lyseblå skodder, hvor arkitekturen er smukt tilpasset landskabet og den 714 m2 kuperede naturgrund, dejligt beliggende i naturskønne omgivelser nær
indgangen til Dyrehaven og Eremitagesletten.
Huset indeholder 148 m2 i 2 etager, heraf har de 25 m2 status som kælder.
I stueplan, vindfang, hall, stort værelse, moderne badeværelse, stort spisekøkken, i forbindelse med stort bryggers hvorfra, der er ind-/udgang til stor 20 m2 carport.
På 1. sal, repos, stor vinkelstue med pejs samt 2 soveværelser, der som følge af niveauforskellen på grunden, begge har udgang til haven.
Haven er hyggeligt anlagt med delvis gammel beplantning, gode terrasser og lækroge.
En meget charmerende villa, der er i god og indbydende stand og med en eftertragtet beliggenhed.
Villaen, der har været i samme families eje siden opførelsen er løbende vedligeholdt og moderniseret.