Skovvej 14, 1, Taarbæk, 2930 Klampenborg

Charmerende og velholdt villa lejlighed med 2 altaner, have og parkering, på 1. sal i villa fra 1870 og senere ombygget i 1919 og 1984 med gule pudsede facader, nyere hvide vinduer med sprosser og tag med sorte tegl, beliggende på dejlig 897 m2 solrig grund højt på bakkedraget mellem Taarbæk Havn og Dyrehaven.

Boligen indeholder 133 m2 velindrettet lys og hyggelig bolig.

Egen indgang til boligen fra udvendig trappe til entre, stort køkken/alrum med velholdt Uno-Form køkken og brændeovn, stor lys opholdsstue med 3 fag vinduer mod syd samt 1 fag vindue mod øst. soveværelse med indbyggede skabe og udgang til 8 m2 stor østvendt altan med kig til Øresund, mellemgang med skabe til badeværelse med badekar, derudover 3 børneværelser – heraf det ene med udgang til altan, ligeledes 8 m2, mod vest med aftensol og udsigt til Dyrehaven.

Til lejligheden hører brugsret til egen have, isoleret udhus/hobbyrum og privat p-plads.

En sjælden udbudt Taarbæk bolig, velegnet til børnefamilier, særdeles velbeliggende – få minutters gang fra havnen, badebroen, stranden, lågen til Dyrehaven, skolen og institutioner.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 191294
  • Kontantpris 7.775.000
  • Udbetaling 390.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 4.120
  • Boligareal 133
  • Grundareal 897
  • Værelser 5
  • Antal plan -
  • Byggeår 1870
  • Type Villa
  • Energimærke D

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook