LEJLIGHED MED 20 m² VESTVENDT TERRASSE
Gennemrenoveret lys og rummelig villalejlighed med egen indgang via udvendig trappe på 1. sal, eftertragtet beliggende nær Dyrehaven, Skovshoved og Ordrup Station.
Lejligheden indeholder 101 m² sædeles veldisponeret og lys bolig med forstue med indbyggede skabe, opholdsstue med karnap, stort køkken / alrum med specialdesignet massivt asketræskøkken med udgang til ca. 20 m2 stor vestvendt terrasse, 3 gode soveværelser og moderne badeværelse. Alt er indflytningsklart.
Endvidere brugsret til parkering og kælderrum.
Lejligheden er en del af en mindre og meget velfungerende ejerforening med i alt 6 boliger.