Klassisk charmerende og særdeles velholdt og indflytningsklar palævilla med hvide pudsede facader, sprossede hvidmalede vinduer og tag belagt med røde tegl, opført i 1919 på dejlig 983 m² solrig grund, beliggende på eftertragtet, børnevenlig villavej i Charlottenlund tæt på Bernstorffsparken, Dyrehaven, gode skoler og institutioner og indkøbsmuligheder på bla. Jægersborg Alle.
Villaen indeholder 216 m² smuk, lys bolig i 2 plan + 119 m² højloftet, anvendelig underetage / kælder. Villaen er af nuværende ejer gennemrenoveret med respekt for huset originale klassiske detaljer med bla. Dinesen plankegulve, nyt køkken og badeværelser samt totalrenovering af kælder.
Boligen indeholder; hall med smukt trappeforløb til 1. salen, 2 smukke opholdsstuer en suite, stort køkken / alrum med hvide køkkenelementer fra Boffi og udgang til dejlig træterrasse med nedgang til haven. Endvidere kontor / værelse. Overalt i stueplan smukke Dinesen Douglas plankegulve med gulvvarme.
1. salen er indrettet med stort forældresoveværelse med skabsvæg, moderne badeværelse med brus samt 3 børneværelser det ene med udgang til altan, det andet med skabsrum.
Underetagen, som er udgravet og med gulvvarme overalt, har egen indgang til stort bryggers med vaskefaciliteter, 2 gode rum, der i dag fungere som er velegnet til teen-ager / au-pair eller legerum / tv-rum , nyt brusebadeværelse samt viktualierum og fyrrum.
Haven er ugenert og smukt anlagt med gammel beplantning og hyggelige terrasser og lækroge.