Gammel Vartov Vej 16, 2900 Hellerup

HELLERUP – AMBASSADEKVARTERET

Stort herskabeligt liebhaverpalæ, et enestående eksempel på nyklassicisistisk stil, tegnet af arkitekt Povl Baumann, opført i 1916 med  gule pudsede facader, hvidmalede sprossede vinduer og tag belagt med røde vingetegl, eftertragtet beliggende på 2122 m² dejlig hjørnegrund på Gammel Vartov Vej i “ambassadekvarteret” mellem Strandvejen og Ryvangs Alle nær Tuborg Havn, Strandparken ved Svanemøllehavnen og indkøb i “Rotunden”. Den smukke gule havemur, der omkranser grunden og et præsentabelt og stilfuldt indgangsparti med den centralt placerede hoveddør byder velkommen til ejendommen.

Villaen indeholder ca. 600 m² bolig⁄erhverv i 4 længer i 2 plan, bygget omkring en pitoresk lukket atriumgaard. Dertil 135 m² kælder og 37 m² selvstændigt anneks.

Nuværende ejer anvender ca. 300 m² til bolig og ca. 300 m² til erhverv. I stuetagen, forstue med udgang til atriumgården, gæstetoilet, smuk hall med pejs, gulve med originale naturstensfliser og trappe til 1. sal. Boligdelen med smuk opholdsstue med udgang både til den sydvendte have og til atriumgården, bibliotek og spisekøkken indrettet med eksklusivt snedkerkøkken. I stueetagen desuden kantine, møderum, toilet og flere værelser⁄kontorer, der anvendes til erhverv.

1. sal er ligedes opdelt i en afdeling til beboelse og en afdeling til erhverv. 1. sal indeholder i alt 9 værelser, 3 badeværelser og 2 separate toiletter.

Desuden adgang fra stueetagen til den særdeles rummelige kælder, der udover diverse rummelige depot-, arkivrum, teknikrum samt 2 toiletter og badeværelse indeholder et stort motionsrum.

Den 2122 m² store grund består af 2 selvstændige matrikler, hvor den ene på 666 m² kan sælges fra og selvstændigt bebygges. På denne grund ligger det selvstændige anneks (oprindelig garagebygning) opført i samme stil som hovedhuset. Annekset indeholder p.t. et kontor⁄værelse og badefaciliteter. (p.t. erhvervsstatus).

Ejendommen er med sin karakter, unikke detaljer, beliggenhed, størrelse og anvendelsesmuligheder en unik liebhaverejendom. Ejendommen er i god og velholdt stand med materialer og fast inventar af høj kvalitet. Fordeling af bolig⁄erhverv kan ændres efter købers behov, dog kan yderligere erhverstilladelse ikke forventes at kunne opnåes i henhold til lokalplanen.

Den store grund er orienteret med masser af sol. Havemuren mod vejen sørger for privatliv på terrasserne og den store sydvendte græsplæne. Desuden gode parkeringsforhold.

 

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 191008
  • Kontantpris 29.500.000
  • Udbetaling 29.500.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 21.471
  • Boligareal 590
  • Grundareal 2.122
  • Værelser 18
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1916
  • Type Villa
  • Energimærke E

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook