Fuglevadsvej 41, 2800 Kgs.Lyngby

“Grandlunden” ved Sorgenfri Slotshave og med udsigt til Mølleåen

Stor, herskabelig, historisk palæejendom – et enestående eksempel på nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt Johan Speyer, opført i 1918 med gule mursten, hvidmalede sprossede vinduer og tag belagt med nyere røde vingetegl, beliggende på 3720 m² parklignende pragtfuld grund i det eftertragtede Fuglevadskvarter i naturskønt område ved Sorgenfri Slotshave og Mølleåen i gå-afstand til Kgs. Lyngby og gode indkøbsmuligheder, institutioner og skoler.

Perlestensbelagt ankomstparti byder velkommen til “Granlunden“, der indeholder 273 m² bolig i 2 etager samt 106 m² kælder.

Entré med gæstetoilet, stor sittinghall med smukt trappeforløb til 1. sal, bibliotek ⁄ herreværelse, stor dagligstue med porcelænsovn, smukke fløjdøre til spisestuen med svensk porcelænsbrændeovn.

Fra begge stuer er der udgang til ejendommens glasudestue med udgang til terrassen og husets pragtfulde parklignende have med udsigt til Mølleåen.

Stort dejligt snedkereret spisekøkken med tilhørende anrettergang samt særskilt køkkenindgang.

Det smukke trappeforløb med lille sittingrepos fører til 1. salen, der indeholder dejligt soveværelse med udgang til altan samt stort masterbadeværelse med brus og kar. Endvidere 3 dejlige børneværelser i forskellig størrelse med eget brusebadeværelse.

Kælderen indeholder foruden bryggers diverse disponible rum. Endvidere 35 m2 garage.

Den store parklignende særdeles velplejede grund er anlagt i samarbejde med havearkitekt og rummer bla. rhodondendronhave, rosenhave, frugthave, stenbed og staudehave.

Ejendommen er i god og velholdt stand og er med sin karakter, unikke detaljer, beliggenhed og størrelse en liebhaverejendom som sjældent udbydes til salg.

 

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 193074
  • Kontantpris 21.000.000
  • Udbetaling 21.000.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 15.135
  • Boligareal 273
  • Grundareal 3.720
  • Værelser 8
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1918
  • Type Villa
  • Energimærke E

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook