Anchersvej 1, Skovshoved, 2930 Klampenborg

Med bedste beliggenhed på eftertragtet lukket villavej i hjertet af Skovshoved udbydes nu klassisk, herskabelig villa.

Villaen, der er opført i 1933, har kun haft 3 ejere og er opført i klassisk herskabsstil med facader i røde sten og tag belagt med røde tegl.

Fornemt brostenbelagt ankomstparti byder velkommen til ejendommen, der indeholder 234 m² på en gang charmerende og hyggelige boligkvadratmeter i 2 etager samt 126 m² særdeles god og højloftet kælder⁄ underetage (samt uudnyttet tageetage).

I stueplan; entre med gæstetoilet, hall med smuk trappe til 1. sal, stort spisekøkken samt 3 smukke, hyggelige stuer spisestuen med udgang til pragtfuld markiseoverdækket sydvendt teaktræsterrasse og nedgang til husets velanlagte have samt adgang til vestvendt markiseoverdækket loungeområde med overdækket udekøkken.

På 1. sal, 4 værelser – det ene med udgang til sydvendt ugenert terrasse med uhindret udsigt over Skovshoveds villakvarter, kirken og Øresund – et andet bruges i dag til walk-in closet, endvidere badeværelse og separat toilet samt trappe til tagetage, som fremstår uudnyttet, men med mange anvendelsesmuligheder.

Kælderen, som er tør og højloftet og med egen indgang, er meget anvendelig og indeholder stort teenage-rum, brusebadeværelse, lækkert vinrum, stort depotrum med skabe overalt samt stort vaskerum.

Grunden på 756 m2 er smukt anlagt med brosten og fliser og med smuk beplantning og den er et kapitel for sig dels med den skønne sydvendte teaktræsterrasse og det indrettede loungeområde mod vest med glasoverdækket udekøkken med alle faciliteter. Endvidere muret garage.

Boligen er af nuværende ejer løbende smukt renoveret med respekt for husets oprindelige karakter og er overalt i særdeles god og indbydende stand med mange smukke detaljer.

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 193054
  • Kontantpris 19.500.000
  • Udbetaling 19.500.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 9.848
  • Boligareal 234
  • Grundareal 756
  • Værelser 7
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1933
  • Type Villa
  • Energimærke E

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook