Jægersborg Alle 115- 117, Lille Bernstoff Slot, 2820 Gentofte

LILLE BERNSTORFF SLOT” – I kongeligt eje over 100 år.

Unikt beliggende i det nordvestlige hjørne af Bernstorffsparken, direkte til – og med panoramaudsigt over parken fra både nord- og sydfløjen og med egen låge til parken. Ejendommen, der har en spændende historie ( se nedenfor) består at to matrikler med hver sin bolig, henholdsvis nordfløjen nr. 117, opført i år 1800 indeholdende 226 m² bolig i 2 etager + 113 m² høj tør kælder med bl.a. hyggeligt “downstairs” køkken og med et grundtilliggende på 936 m². Sydfløjen fra 1907 med en grund på 1280 m² indeholder 315 m² bolig i 2 plan. Præsentabel indkørsel gennem elektrisk port til ankomstplads byder velkommen til denne unikke ejendom, der er en enestående chance for den store famile, 2 familer, der gerne vil bo sammen i hver sin villa eller 2 generationer, der vil bo midt i Gentofte Kommune med langt til naboerne og nem transport til København Centrum. Ejendommen vil desuden være velegnet til delvist erhverv.  De 2 matrikler udbydes og sælges kun samlet.

Book venligst tid for fremvisning – og kom og mærk historiens vingesus – fra en ejendom, hvis væggene kunne tale, kunne berette om husets prominente beboere – der bl.a. tæller “Europas svigermor” Dronning Louise, russiske zarer og zarinaer samt H.C Andersen der har siddet på 1. sal og lavet sine berømte papirklip.

 

Lidt om slottes historie:

Da Prins Christian, senere Kong Christian den Niende og Prinsesse Louise fik overdraget Bernstorff Slot i 1854, som deres sommer residens købte de kort efter det eksisterende landsted i Bernstorff parkens nordvestlige hjørne som gæstebolig til deres prominente gæster fra ind- og udland og gav det navnet: “Lille Bernstorff Slot”. En af de hyppige gæster var H.C. Andersen, som fandt ro til at skrive og lave smukke papirklip til stor glæde for parrets seks børn.

Dronning Louise blev senere kendt som “hele Europas svigermor“. Louise brugte sine evner til at skabe omfattende netværk mellem europæiske kongehuse og fyrstendømmer. Louise sørgede for at kongeparrets børn kom til tops:

Parrets ældste datter Alexandra blev gift med den britiske tronfølger Edward, og ved hans kroning som Kong Edward den syvende blev hun dronning af Storbritannien.

Den ældtse søn Frederik blev i 1906 dansk konge under navnet Frederik den ottende.

De næstældste datter Dagmar blev først forlovet med den russiske tronfølger Nkolaj, men da han døde kort efter i 1865, fik Louise arrangeret at han lillebror Alexander, den nye russiske tronfølger efter et sørgeår, kom på besøg her. Alexander friede kort tid efter til Dagmar på højen med de store sten, hvor Pris Axel af Danmark nu ligger begravet – kun 50 meter fra Lille Bernstorff Slot. Dagmar blev russisk Kejserinde⁄Zarina i 1881.

Da Grækenland manglede en konge blev den næstældste søn Wilhelm i 1863 konge af Grækenland under navnet Georg den Første,

Den yngste datter, prinsesse Thyra blev i 1878 gift med hertug August af Cumberlan og den yngste søn Valdemar fik tilbudt den bulgarske trone, men afslog for ikke at ende i et konfliktforhold til sin storebror, Kongen af Grækenland.

Efter Kong Christians død i 1906 overtog Prins Valdemar af Danmark slottet og i 1939 blev det købt af Prins Georg af Grækenland, søn af Georg den første. I 1958 arvede Prins Peter af Danmark og til Grækenland slottet efter sin far, Prins Georg og boede der med sin hustru Prinsesse Irene til sin død i 1980.

Lille Bernstorff Slot Har således været i kongeligt eje i over 100 år. 

 

Ejendomsinformation

  • Sagsnummer 161291
  • Kontantpris 21.500.000
  • Udbetaling 21.500.000
  • Ejerudgift pr. mdr. 13.536
  • Boligareal 541
  • Grundareal 2.216
  • Værelser 15
  • Antal plan 3
  • Byggeår 1800
  • Type Villa
  • Energimærke D

Google View

Hent salgsopstilling Kontakt for fremvisning Del på Facebook